Navigera till Startsida Navigera till Lediga jobbLediga jobb Navigera till HR / PersonalHR / Personal Navigera till KøbenhavnKøbenhavn

Client Relations and Staffing Consultant hos StudentConsulting!

Er du klar til en rolle med ansvar fra dag ét, hvor du driver dine egne kunder og skaber konkrete resultater?

Sök jobbet

Hos StudentConsulting søger vi en engageret og struktureret medarbejder, der brænder for at arbejde med rekruttering, personaleadministration, kundepleje i et tempofyldt og meningsfuldt miljø. Vi søger dig, der motiveres af at tage ejerskab, træffe beslutninger, og skabe stærke løsninger i din hverdag. Du bliver en del af en nordisk virksomhed med en stærk mission: at have de mest tilfredse kunder i branchen og bidrage til kandidaternes karrierevej.

I rollen får du ansvar for din egen kundeportefølje. Du styrer relationen, sikrer bemandingen og følger op på kvaliteten – fra første kontakt til opfølgning i driften. Du er bindeleddet, der får tingene til at ske.

Dine primære opgaver vil bl.a. være at:

  • Opbygge og vedligeholde stærke relationer til dine kunder
  • Modtage og håndtere bestillinger og bemandingsprognoser
  • Følge op på kundetilfredshed og sikre en høj serviceoplevelse
  • Drive den daglige drift omkring vikarleverancer

Du får også det fulde ansvar for rekrutteringsprocessen hos dine kunder. Det indebærer alt fra at skrive jobopslag, screene kandidater og afholde samtaler - til at indhente referencer og stå for ansættelsen. Du får en central rolle i hele processen og er med til at sikre, at kunden får den rette kandidat, både fagligt og kulturelt.

Som kontaktperson for vikarerne vil dine opgaver blandt andet omfatte onboarding af nye medarbejdere, håndtering af kontrakter og ansættelsesretlige forhold samt forskellige opgaver relateret til medarbejderpleje. Du vil få en bred kontaktflade med kandidater, vikarer og kunder. En vigtig del af jobbet er ligeledes at besøge dine kunder, hvor du møder både kontaktpersoner og vikarer ude på arbejdspladsen.

For at få succes i rollen er det afgørende, at du tager ansvar og trives med at skabe fremdrift i samarbejdet med kunder og kandidater. Du opsøger aktivt dialogen, driver processer frem og sikrer, at opgaver bliver fulgt helt til dørs – både gennem møder, opfølgning og løbende kontakt.

Du får en hverdag med højt tempo og mange parallelle opgaver, hvor det er vigtigt, at du kan bevare overblikket, arbejde struktureret og træffe klare prioriteringer. Du motiveres af at få tingene til at lykkes i praksis og af at levere resultater i en dynamisk hverdag.

Detta söker vi

Vi leder efter dig, som:

  • Tager initiativ og trives med ansvar
  • Kommunikerer klart, professionelt og tillidsvækkende
  • Arbejder struktureret og kan prioritere i en travl hverdag
  • Har erfaring med kundekontakt, rekruttering eller personaleadministration – enten fra job eller studiejob
  • Har afsluttet en relevant videregående uddannelse (minimum bachelorniveau)
  • Har kørekort

Stillingen et barselsvikariat med opstart den. 1 august 2026 til og med marts 2027 med mulighed for forlængelse eller fastansættelse, hvis matchet og behovet er der. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og holder samtaler løbende - så send gerne din ansøgning snarest. Vi glæder os til at høre fra dig!

Sök jobbet

Fakta om jobbet
Jobb-ID85800
Antal platser1 st
PubliceradIdag
Sista ansökningsdag-
OmfattningHeltid
UppdragstypKonsultuppdrag
Varaktighet3-6 mån
Startdatummåndag 01 juni
SommarjobbNej
ArbetstiderMan-fre
Lön-
Körkortskrav-
YrkeskategoriHR / Personal

Prisbelønnede StudentConsulting er et af Skandinaviens største og førende rekrutterings- og bemandingsvirksomheder med fokus på unge i starten af deres karriere. Takket være vores omfattende netværk og mangeårige erfaring har vi besat over 25 500 job det seneste år. Vi tilbyder interessante og udfordrende stillinger indenfor områder såsom it, teknik, økonomi, administration, HR, markedsføring, kundeservice, salg, industri, produktion og logistik. Find din fremtid på: www.studentconsulting.com